Handelsbetingelser

Her står, hvad du kan regne med, når du bestiller en tekniker hos os — pris, betaling, afbud og hvad der sker, hvis noget ikke virker som det skal. Er der noget, du er i tvivl om, så ring på 52 60 42 17.

1. Sælger

2. Aftalen

En aftale er indgået, når vi har bekræftet tid og opgave pr. telefon, e-mail eller sms. Ved større opgaver sender vi et skriftligt tilbud, som gælder i 30 dage, medmindre andet står i tilbuddet.

3. Priser og kørsel

  • Timepris: 589 kr. pr. påbegyndt halve time.
  • Alle priser er inkl. moms for private og ekskl. moms for erhverv, medmindre andet er aftalt.
  • Kørsel og eventuelle materialer afregnes efter aftale og oplyses, inden vi går i gang.
  • Fast pris før opstart — ingen skjulte gebyrer.

Viser det sig undervejs, at opgaven bliver større end aftalt, stopper vi op og aftaler det med dig, før vi fortsætter.

4. Betaling

Vi sender faktura pr. e-mail efter udført arbejde. Betalingsfrist er 8 dage netto, medmindre andet er aftalt skriftligt. Betaling kan ske via bankoverførsel eller MobilePay.

Ved for sen betaling beregnes rente og rykkergebyr efter renteloven. Ved større materialeindkøb kan vi bede om forudbetaling eller acontobetaling.

5. Afbud og aflyste besøg

Afbud er gratis indtil 24 timer før den aftalte tid. Ved senere afbud — eller hvis vi møder op til en lukket dør — kan vi opkræve for kørsel og den første halve time.

6. Fortrydelsesret (private forbrugere)

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret ved aftaler indgået uden for vores forretningssted, jf. forbrugeraftaleloven. Beder du os om at gå i gang inden fristens udløb, og opgaven bliver færdiggjort, bortfalder fortrydelsesretten. Fortryder du undervejs, betaler du for det arbejde, der allerede er udført.

7. Reklamationsret og garanti

  • Private forbrugere har 24 måneders reklamationsret efter købeloven på leverede varer og på fejl ved vores arbejde.
  • Reklamation skal ske inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen — inden for 2 måneder er altid rettidigt.
  • Er fejlen vores, udbedrer vi den uden beregning. Vi vælger som udgangspunkt selv, om vi afhjælper eller omleverer.
  • Reklamationsretten dækker ikke fejl opstået ved forkert brug, hærværk, lynnedslag, vandskade, ændringer foretaget af andre eller fejl hos din internetudbyder.
  • På hardware gælder desuden producentens egen garanti. Vi hjælper gerne med at køre sagen for dig.

8. Ansvar

Vi er ansvarlige efter dansk rets almindelige regler og er erhvervsansvarsforsikret. Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, driftstab, tabt omsætning eller datatab. Vores ansvar kan ikke overstige det fakturerede beløb for den pågældende opgave.

Vi tager forbehold for forhold uden for vores kontrol, fx nedbrud hos din udbyder, strømsvigt eller bygningsmæssige forhold, der først viser sig under arbejdet.

9. Kundens forpligtelser

Du sørger for adgang til adressen på det aftalte tidspunkt, strøm på stedet og at vi kan komme til de installationer, opgaven handler om. Er der brug for tilladelse fra udlejer, ejerforening eller grundejerforening, skal den være på plads inden.

10. Klage

Er du utilfreds, så kontakt os først på kontakt@toftteknik.dk — vi løser langt det meste med et opkald. Kommer vi ikke i mål, kan du som forbruger klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, naevneneshus.dk, eller bruge EU-Kommissionens online klageportal.

11. Lovvalg og værneting

Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister afgøres ved de danske domstole.

Se også vores privatlivspolitik eller kontakt os.

Referencer

Nogle af dem vi har lavet arbejde for

  • Københavns Kommune
  • Hillerød Kommune
  • Københavns Lufthavn (CPH)
  • Atlantic Airways
  • Elgiganten
  • Zoo
  • Den Blå Planet
  • ARoS
  • Sjúkrahúsverkið
  • ABA
Ring 52 60 42 17Skriv